Når børn udsættes for seksuelle overgreb, udviser de som regel tegn og reaktioner på, at der er noget galt. Nogle af disse tegn og reaktioner kan udvikle sig til skadevirkninger.
Vi kalder det skadevirkninger, når de reaktioner, barnet udviser som tegn på overgreb, udvikler sig til at være en del af barnets måde at være barn på, f.eks. at barnet mere grundlæggende er angst, deprimeret, har lavt selvværd, mistillid til andre m.m. Skadevirkninger kan være langvarige og kræve professionel behandling.